• White Facebook Icon
Teredo

Teredo ApS

CVR: ​33096275​

Jimmi Oddersborg

Østergade 34a

5900 rudkøbing

JO@TEREDO.DK

TLF +4520455545


JO@TEREDO.DK 
TLF +4520455545

© 2017 copyright by KN Design.

Teredo

Siden træskibenes dage har pæleorm været blandt det maritime træværks største fjender. I tidligere tider var det ikke ualmindeligt, at et træskib pga pæleormsangreb måtte kasseres efter kun få måneder på havet.

Teredo har specialiseret sig i en ny og epokegørende måde til undersøgelse og konservering af fortøjningspæle og træbroer. Det nye er, at eksisterende pæle kan behandles, så man undgår en kostbar udskiftning til nye pæle. Dette er naturligvis en langt billigere løsning, der samtidig er den miljømæssigt mest skånsomme behandling af maritimt træværk, der findes i dag.

En samlet løsning indeholder en tilstandsundersøgelse med anbefalet behandling af havnens træværk, selve behandlingen samt evt. efterfølgende behandlinger.

Firmaets historie

Baseret på to revolutionerende opfindelser

Teredo er grundlagt i 2002 i den sydfynske havneby Svendborg af iværksætter og erhvervsdykker Jimmi Oddersborg.

Virksomheden er baseret på to revolutionerende og internationalt patentanmeldte (patent pending) opfindelser til behandling af maritimt træværk samt et tæt strategisk samarbejde med Canadas førende virksomhed inden for ultralydsundersøgelser af træværk, Foreshore Technologies Inc. En ultralydsteknologi, der muliggør en billig og præcis undersøgelse af træværkets tilstand.

De to patentanmeldte opfindelser er dels et præparat/væske, der med stor effekt kan både stoppe og forhindre pæleormsangreb på træværk i saltvand, dels en metode til at indføre præparatet i træværk, der allerede er i brug i havnene.

Præparatets evner til at stoppe pæleormsangreb på maritimt træværk er dokumenteret i samarbejde med Teknologisk Institut.

Teredo løser opgaver overalt i Danmark og i udlandet i tæt samarbejde med vores partner på det canadiske og amerikanske marked.

Firmaets idegrundlag

Undersøgelse, behandling og bevarelse af maritimt træværk

Virksomhedens idegrundlag er at tilbyde ejere af maritimt træværk, der står i saltvand, omkostningseffektive løsninger - dvs. undersøgelser og behandlinger, der forhindrer og stopper pæleormsangreb.

Virksomheden tilbyder innovative løsninger, der er miljømæssigt bæredygtige.

Virksomheden tilpasser sig forskellige behov ved skræddersyede løsninger til den enkelte kunde.

Teredo vil gennem intensiv forskning og udvikling af sine produkter altid være blandt de ledende leverandører af teknologi til beskyttelse af træværk imod pæleorms angreb på maritimt træværk.

Dette skal medvirke til beskyttelse og bevarelse af træ som materiale i de maritime miljøer.